Novelty print dresses in 50s style
I har sikkert set os omtale novelty i forhold til vores skønne vintage og retro tøj fx. tøjet fra Palava som ofte har print og broderier i novelty design. I dag vil vi på bloggen præsentere de skønne kjoler fra Retrospec’d og vores bestseller kjole med kaktusprint. Og så vil vi fortælle lidt om novelty print, og hvad det egentlig dækker over.
Novelty!
’Novelty’ betyder jo egentlig bare nyhed, men på engelsk dækker begrebet også over en slags ’spøg og skæmt ’-genstand, der er baseret på et tema hvis eneste funktion er underholdsværdi. Hvis nogen måske kan huske ’Big Mouth Billy Bass’ som i 2000-2001 var en populær vægdekoration som sang ’Take me to the river’, så ser man det nok for sig.
I udgangspunktet har novelty genstande ingen egentlig funktion udover at være sjove, men novelty begrebet bliver også brugt om ting som er noget andet end de foregiver at være. Det kan fx. være en kagedåse der ligner en bog, eller det kan være dine hjemmesko der ligner kaniner. Det hører alt sammen ind under novelty, fordi det at dine hjemmesko ligner kaniner ikke ændrer på funktionen af dine hjemmesko, det er bare en sød og sjov effekt.
Hvad er novelty print?
Novelty print på tøj er på samme måde noget man ikke forventer at se. Så det der ikke er novelty prints er fx. blomster, leopard mønster eller abstrakte figurer, til gengæld er det novelty hvis et print består af en have med blomster og huse, ligesom leoparder i spring også er det. Det må gerne være et uventet, overraskende motiv.
Kjoler og nederdele med forskellige novelty prints
Der findes forskellige slags novelty prints, fx. landskabs prints. Her er der ofte tale om eksotiske ferie landskaber, eller landlig idyl. Det kan dog også være city-scapes, med byscener.
Et andet er tema printet, det kan være dyr, eller et musiktema.
Novelty printet kan også bare bestå af et såkaldt ’boarder print’, altså et print rundt om kjolen - eller nederste del af nederdelen. Eller det kan være en enkelt applikation, som den berømte 1950er puddle nederdel.
Puddel nederdelen
Måske har nogen af Jer set en af de mest berømte ’novelty’ nederdele fra 1950erne som er puddelhund nederdelen.
Den består af en cirkleskåret swingnederdel, med en applikeret puddelhund på siden. Den idé blev hurtigt videreudviklet og blev til katte og gravhunde, Eiffeltårnet og telefoner og hvad som helst man nu kunne finde på. De var nemme selv at lave ud af en ensfarvet swingnederdel, og derfor særligt populære blandt unge i 50’erne.
Novelty print i 30’erne og 40’erne
Novelty strik i 40erne
I 1940erne så man mest novelty på strik. Strik var kommet ind i hjemmene og blev en fornuftig beskæftigelse under krigen. Desuden måtte man kun pynte sig sparsomt pga. rationering på mange ting, bl.a stof. Man begyndte at strikke flotte sweatre med novelty designs, såsom instrumenter eller den egyptisk inspirerede bluse, som ses ovenfor.
Novelty print i 1950erne
De sikkert mest kendte novelty prints stammer fra 1950erne.
I 50erne blev novelty den helt store dille. Set i historisk lys, giver det god mening, i tiden efter 2. verdenskrig ville man fejre, man ville have det sjovt. teknisk fremskridt gjorde det nemmere at producerer de skønne tryk og farver. Farverne blev kraftigere og skørter og kjoler fik så meget vidde, at man pludselig havde masser af plads til at vise smukke mønstre på.
På det første billede nedenfor kan du vælge mellem temaerne; 'around the world', 'puss'N'poodle', 'fallling pins' (en tur på bowling banen), og 'racing cars'. Andet billede er den avancerede udgave af puddel nederdelen, mens tredje billede tager dig en tur på museum. Det sidste billede er et andet populært tema, nemlig edderkoppespind.
Novelty print kjoler hos Mondo Kaos
I butikken har vi ganske ofte novelty prints, og denne sommer har vi taget de skønneste kjoler hjem i flotte novelty prints såvel som smukke blomsterkjoler i boarder-print stilen.
Her til sommer har vi fået de skønneste novelty kjoler fra Retrospec’d og vi har endda fået den smukke kaktus kjole hjem i både sort og hvid. Også har vi yderligere fået kaktus printet hjem som swingnederdel, hvad siger I så?
Print med japanske have og pagode
Denne indtagende kjole er i rigtig 50'er novelty stil, med kraftige farver og et smukt novelty ’gardenscape’. Den tikker alle novelty kendetegn af, ved både at være eksotisk, et smukt landskab og med en fin ’uventet’ pagode og små dådyr. En rigtig sommerkjole med stropper. Skørtet har fine små læg, som giver masser af fylde til din vintage stils swingkjole, og gør den perfekt også til dans og petticoats.
Den skønne sommerkjole er i super behageligt viskose, som falde smukt, og printet er det super charmerende japansk havelandskab med pagoder og træer.
Bounty strand novelty print
Printet er det den vildeste tropiske Bounty stemning med hytter, palmer og strand. Den leder tankerne hen på Hawaii -bølgen i 50erne, og kjolen er super stemningsfuld i sine blide blå og grønne nuancer.
Kjolen har en smuk v-hals, med cross-over effekt ved barmen. Brede stropper med skønne læg giver et smukt fald og god plads over barmen. Det smukke swingskørt breder sig ud i fuldt flor.
Nelliker i boarder print
Skønne kaktus kjoler og andre novelty prints hos Mondo Kaos
En rigtig bestseller og klassiker hos Mondo Kaos er kaktus kjolen. I elsker den og det gør vi også, så nu får vi den hjem med print på sort baggrund såvel som hvid!
Desuden har vi en skøn slåom kjole fra Seamstress of Bloomsbury med sløjfe-mønster og en skjortekjole med små diskrete hunde. Begge er gode novelty kjoler til dem der synes om det mere diskrete novelty look.
Kom og se de fantastiske kjoler i butikken, eller se dem online. Vi er vilde med de flotte prints, og glæder os til at bære dem hele sommeren igennem, om det er til stranden, på ferien eller bare fordi...
Det er de perfekte kjoler til smukke sommerdage, havefester, ferien eller hvad du måtte ønske.
God sommer,
Team Mondo Kaos