Christmas dresses
Julekjoler hos Mondo Kaos julen 2021
Hvad er julen for dig? Er det traditioner, nostalgi, det bløde lys fra stearinlys, og hygge foran brændeovnen, eller måske julefrokost, J-dag, fest og farver, eller en god blanding af det hele? Gamle og nye traditioner der mødes i fester og julehygge!
En ting er sikkert; efter at have sprunget sidste års julefester over, er vi mere end parate til at skulle fejre jul på (forhåbentlig) normal vis igen. Måske vi midt i al travlheden og glæden over at have fået julen tilbage, også finder momenter af refleksion over glæden ved atter at kunne fejre med nære og kære. Måske er vi i år blevet endnu mere opmærksomme på hvad juletiden betyder for os og hvordan vi ønsker at tilbringe den helt særlige tid i årets sidste måned.
I Mondo Kaos har vi taget de skønneste sager hjem til Jer, og der er masser at vælge imellem. Der er julekjoler til julefrokoster og julemiddage, og alt ind imellem, så hvad enten I stadig føler at det skal passe til en mere intim og familiær atmosfære, eller det skal være et outfit til den helt store julefest, har vi helt sikkert en vidunderlig vintage stils julekjole eller juleoutfit til netop dig.
Se julekjoler i vintage stil fra Mondo Kaos
Det’sørme, det’ sandt december!
Julen er jo ikke kun juleaften. Der er julefrokoster og julefester, og hvis du bare elsker jul har du måske også lyst at være lidt ekstra festlig til advent eller i hele december. Måske er du ikke normal til at gå i rød, men synes at stemningen er til at gå i røde kjoler i december.
Til den perfekte julekjole leder du sikkert efter noget som er festligt og lidt julet uden straks at ligne et juletræ eller være kostume agtigt.
Klæd dig i julens farver med en ny vintage stils julekjole, et festligt outfit eller tøj med diskret vintertema.
Vær festlig i en rød eller grøn julekjole, eller find en farve som passer netop dig, og tilføj guld, sølv eller glitter tilbehør i den stil og mængde som passer til dig.
Julekjoler i flatterende A-form
Vi har masser af kjoler og outfits som du kan bære i juletiden. Hvis du leder efter en kjole som er fin til alt, måske med et lidt nostalgisk touch, er en A-line kjole helt perfekt.
A-kjolen sidder smukt på de allerfleste, og så er den behagelig og nem at bære. A-line kjolen smyger sig ikke indtil kroppen som en pencil kjole, så der er fin plads til at tage for sig af julegodterne. Derudover er vores A-line julekjoler ofte lavet ud fra originale mønstre fra 1940’erne, og det giver dem et fint nostalgisk skær som passer så perfekt til julen.
Må din A-line julekjole godt være lidt mere sexy, har vi fx den fantastiske Florance fra The Seamstress of Bloomsbury, som med sin gennemsigtige net top tager det bedste fra 2 verdner. Eller den nye smukke Shelly, som med sin sweetheart udskæring og draperinger, har en perfekt sødmefuld 40'er elegance.
Af skønne og behagelige A-line julekjoler i rød har vi fx. en slå om kjole eller en af de fine skjortekjoler eller måske en Ava-kjole. A-line kjolerne er perfekte til advents hygge og festlige sammenkomster, og de kan nemt styles til ekstra julesjov med alt fra brocher, smukke glitterarmbånd fra Rock it Rosie eller et lille tørklæde i julefarver.
Skal julefrokostkjolen være en pencilkjole?
Skal du til julefrokost kan det være at din vintage stils julekjole skal være lidt mere festlig og/ eller kropsnær. Det kan være at du leder efter en pencilkjole i rød eller grøn.
Vi har fx en pencil kjole med lange ærmer, Jensen fra The Pretty Dress Company i bordeaux eller grøn, som egner sig smukt til julekjoler. Der er også den smukke Estelle kjole med cross-over effekt i en fantastisk lilla og en smuk dyb kobolt blå.
Skal det være en rigtig cocktail kjole til julefesten, er der en anden nyhed, nemlig Anais, en sort kjole med brede satin stropper og en smuk, sexy sweetheart corsage.
Sidste men bestemt ikke mindst er der også den nye 60'er inspirerede Dolce Vita fra The House of Foxy, som er i bomuldssatin og sofistikeret sexy!
Der er nok at vælge imellem, og der er helt sikker og en pencilkjole til at gøre lige netop din julefest til en uforglemmelig aften.
En swing julekjole
En smuk og festlig julekjole kunne passende være swingkjolen. Swingkjolen sidder tæt på overdelen, og har et festligt swingskørt, som egner sig perfekt til dansegulvet og rigtig 50er julestemning. Skal det være endnu festligere kan du tilføje et petticoat. Den røde klassiske swingkjole uden ærmer, er også super sød som julekjole med fx en sweet sweater fra Heart of Haute over.
Se vores smukke Leyla kjoler fra Unique Vintage? Leyla kommer i grøn og lilla.
Måske har du i stedet lyst til en julet swingnederdel.
Du kan også vælge en af de skønne swingnederdele og tilføje en rød top.
Også har vi de to skønne julenederdele fra Heart of Haute med novelty juleprint i rigtig vintage stil. Den ene med et super fint motiv af fugle og kristtorn på beige baggrund, den anden en smuk og nostalgisk rød nederdel med store blomstrende julestjerner på. Begge er skønne at style med en ensfarvet matchende eller kontrasterende top.
Hvilken farve skal min julekjole være?
Det er selvfølgelig oplagt at bruge røde kjoler og rødt tøj til jul, men det behøves ikke altid at være rød. Du kan sætte dit eget præg på julelooket med smykker eller et lille halstørklæde, og gøre det mere eller mindre julet alt efter hvordan du styler det.
Rød og grøn kan jo sagtens bruges hele året, og hvis du ønsker et mere nedtonet julelook, er det oplagt at style fx en rød skjorte med sort underdel.
Du kan være sikker på en ideel julekjole hvis du vælger rød, men vi har selvfølgelig altid mange forskellige farver at vælge imellem. Du kan også vælge en smuk julekjole i fx grøn, og bære den med rødt tilbehør. Hvad med fx en swingkjole i grøn med en rød petticoat? Din julekjole kan selvfølgelig også være en helt anden farve, fx lilla. Vidste du fx at adventsfarven er lilla? Lilla er også smukt sammen med både guld og sølvglimmer.
Tern og velour til jul
Ligesom i engelsktalende lande er vi begyndt at tage tern til os som noget der passer til julestemningen. Derfor kan du også vælge en julekjole i fx tartan tern.
Derudover har vi de skønne julekjoler i velour fra Very Cherry. Og vi har ikke kun kjoler men snart kommer også de skønneste velour buksedragter i et festligt snit, perfekt til dig som ønsker noget andet end en julekjole. Farverne er skønne og kommer til deres ret i den dæmpede belysning og ved stearinlysets skær.
Hvis du er mere til en klassisk cocktailkjole til dine julefester og julesjov og ikke er bange for pailletter og slimline jumpsuits, så se med når vi lige straks præsenterer Jer for alle vores nye nytårskjoler. Det bliver et vidunderlige udvalg af vintage stils nytårskjoler, til den store nytårsfest eller for dem der ønsker et festlig og lidt mere utraditionelt jule look.
Vi håber du har fået inspiration til at finde den helt rigtige vintage stils julekjole til julen 2021.
Aller bedste julehilsner,
Team Mondo Kaos.